Min historie om tillid

Den 1. marts 2009 opsagde jeg min gode tjenestemandsstilling i staten (efter 15 år!) og etablerede mig som social iværksætter. Min store vision er at grundlægge en helt ny form for afsoningsinstitution i Danmark. En institution som et familiehus der bl.a. har som mål at hjælpe ”DE DØMTES BØRN” til en god barndom. Du kan læse meget mere om det på www.halmøhus.dk

I juli 2009 sker der så det, der ikke skal ske, jeg fik konstateret brystkræft. Jeg opdagede knuden ved, at der pludselig var en lille fordybning i huden.

Ingen indtægt, (jeg havde på daværende tidspunkt levet i 5 måneder af et banklån, mens jeg byggede min virksomhed op), ingen arbejdsgiver, ingen forsikring mod sygdom og under en dyr uddannelse hos Debbie Ford i USA til coach, gennemlevede jeg et par døgn, hvor jeg troede, jeg havde kræft over det hele og snart skulle dø. (½ år før havde jeg været i min gode tjenestemandsstilling i staten og ville omgående have fået udbetalt et stort engangsbeløb på grund af kritisk sygdom).

Mit liv og min situation var helt uvirkeligt. Jeg stod midt i en dyr uddannelse og vi havde desuden inviteret 100 mennesker til min mands og min 50 års fødselsdag. Jeg var lige ved at aflyse det hele, kunne simpelthen ikke se nogen mening med det ej heller se meningen med mit liv eller kræften.

Efter 24 timers ”angstlignede anfald” sagde min mand: ”det er vist nu, at Debbie Ford og Deepak Chopras ord om overgivelse og tillid skal stå sin prøve”. Og samtidig sagde min 17 årig datter ”mor det da klart du skal igennem det her, du vil jo så gerne hjælpe andre til at have tillid, og nu prøver du det på din egen krop. På et splitsekund kunne jeg se meningen med min knude, og døbte den omgående min ”lille ven”.

Jeg er uddannet coach inden for skyggearbejde og i relationsbrud hos Debbie Ford i USA. Kernen i Debbie Fords metoder er, at vi modarbejder vores egen lykke og power, fordi vi hele tiden tænker på fortidens, nutidens og fremtidens negative bekymringer/dialoger.

Ved at acceptere, overgive sig til nuet, slippe kontrollen, tilgive, tage ansvar, droppe offerrollen, have tillid og stole på den universelle og/eller guddommelige kraft, kan vores liv begynde en magisk forvandling.

Det betyder også, at der er en gave i alle oplevelser, både de positive og negative. Den forvandling havde jeg gennemgået, og var synes jeg selv fuldt integreret i den verden. Min ”lille ven” rystede mig og udfordrende mig i min integritet.

Jeg besluttede, at møde kræften med 100 % tillid og modtage den som en særlig gave. Jeg har opdaget den tidligt og jeg tager sygdommen som et tegn på, at jeg skal forandre noget i mit liv. Jeg er overbevidst om, at angst og modstand ikke fremmer helbredelse. Måske snare tværtimod.

Jeg besluttede også, at jeg ville prøve alternativ behandling og uanset behandlingsplan, var det mit ansvar. Ikke lægens eller de alternative behandlere.

Mine forudsætninger for at vælge alternativ behandling:

Jeg er opvokset med en mor der for mere end 40 år siden etablerede sig som en af de første zoneterapeuter i Danmark. En del af min opdragelse har været, at mad er vores medicin, naturen kan hjælpe os og vi kan gøre meget selv for at helbrede os fra sygdom. Desuden har jeg ved selvsyn set mange syge mennesker forlade vores hus som hel eller delvis helbredte. Alternativt arbejder jeg både med det åndelige, fysiske og følelsesmæssige. Jeg har været på flere åndelige rejser, der har udvidet mit perspektiv på livet. Jeg motionerer, har været til irisanalyse, tager kinesisk medicin, vitaminer og mineraler og har ændret min kost, så jeg overvejende er vegetar og har udelukket alle mælkeprodukter. Jeg har på 3 måneder tabt 11 kg, og min krop har aldrig haft det bedre. Alle min skavanker med ondt i knæ, hofer og læn er helt væk. Jeg føler mig 10 år yngre.

Rigshospitalets plan var, at jeg skulle opereres inden 14 dage og derefter have 25 gange stråler. Mit held er, at knuden kun er 1 cm, ikke bredt sig, kun i stadie 1 og det man kalder den fredelige kræft, der er langsomt voksende.

Trods modstand fra stort set alle, undtagen min nærmeste familie og venner, besluttede jeg i første omgang at takke nej til operation og stråler.

Noget af det første jeg besluttede, var at slippe kontrollen og offerrollen. Jeg har en god ven på Rigshospitalet der tilbød, at forsørge at skaffe mig den bedste læge. Det var fristende, men jeg takkede nej og sagde, at jeg får den læge, der er meningen, jeg skal have.

Mange kræftpatienter der søger alternative veje, fortæller ikke om det til deres læge. Jeg valgte at spille med åbne kort. Jeg afleverede en oversigt over min selvvalgte behandlingsplan, om alt det jeg gør alternativt, henvisning til den valgte litteratur og beskrivelse af mit forløb.

Min læge på Rigshospitalet; han er ikke enig i mit valg, men han synes mit projekt med alternativ behandling er både interessant og spændende. Jeg oplever også, at han især er anerkendende over for, at jeg selv tager ansvar. Han har sørget for, at jeg har en ”åben sag” på Rigshospitalet. Det vil sige, at hvis jeg pludselig synes knuden er vokset eller får behov for operation, så bliver jeg opereret inden 14 dage. Han har under hele forløbet anbefalet operation, men han har samtidig også sagt til mig, at selv om jeg siger nej til operation, kan jeg regne med ham som min læge. Den holdning min læge udviser, har givet mig en ubeskrivelig ro og tryghed. Min familie og jeg, både føler og oplever, at jeg har fået den bedste læge jeg kunne ønske mig.

Jeg fortsætter mit arbejde med at slippe kontrollen og have tillid til, at jeg tager de rigtige beslutninger for mig og jeg får den hjælp, jeg behøver. Det er den lille knudes skyld, at jeg som 50 årige oplevede, at jeg vågnede op, følte min krop for første gang, ændrede mit liv 180 grader og jeg har aldrig været mere nærværende og lykkelig.

Jeg er blevet dybt taknemmelig og troende. Tro? Ja, tro på, at jeg får den hjælp jeg skal have, så jeg ikke er alene og tro på, at der er noget der er større end mig selv. Troen har givet mig en dyb tillid til, at jeg får de oplevelser der er nødvendige for mig, så jeg kan udvikle mig endnu mere. 

Det er ikke afgørende, om vi vælger operation, stråler, kemo og/eller alternative behandlinger, det der er vigtigt er, at du kan mærke inden i dig selv, at det er det rigtige for dig, og du kan tage ansvar for det.
 

Litteratur og oplysning om de behandlere jeg har valgt og er inspireret af er blandt andet: Carsten Vagn Hansen, Bobby Zachariae, Jane Plants bog: Dit liv i dine hænder. Kernesund families bøger. Else Jørgensen, Irisanalyse, Vital Klinikken. Eva Lydeking ernæringsekspert. Kinesisk læge Michael Ponthoppidan Lund. Shaman Marianne Nielsen. Soul Journey v/Indira MacCormick.

I marts 2010 udkom en ny bog af Andreas Moritz m/ forord af Carsten Vagn-Hansen: Kræft er ikke nogen sygdom det er en overlevelsesmekanisme. Fra bagsiden: Moritz mener ikke - som mange læger og forskere gør - at man kan give generne skylden. For hvorfor skulle generne have ændret sig så drastisk de sidste 50 år? Det, der gør kræft til en så frygtet dræber, er ikke kræftcellerne, men derimod de bagvedliggende grunde til, at patientens celler er begyndt at mutere. Disse grunde bliver oftest negligeret af lægerne og af medicinal industrien. En bog du må læse! 

>> Forside